Om Hampen A/S

En 360 graders billøsning for privat og erhverv

Med skadecenter og autolakereri i Greve, bilforhandling og serviceværksted i Herfølge og partnere inden for finansiering og forsikring kan Hampen A/S tilbyde både privat- og B2B-kunder en samlet løsning, der dækker 360 grader rundt. Dvs. lige fra salg, finansiering, forsikring og leasing af biler til service og udbedring af skader. Alt sammen på et meget højt niveau og med de bedste betingelser for dig som kunde.

Vores historie

Mere end 30 år med kunden i fokus

Hampen A/S har eksisteret siden 1987. Virksomheden blev oprindelig grundlagt i Greve af Johnny Hampen under navnet Køge Bugt Autolakering som autolakeringsværksted for person-, -vare og senere også lastvogne. Da datterselskabet Car Crash ApS med speciale i karosseri og autoopretning kom til i 2015, var virksomheden udvidet til et full-service autoskade- og lakeringsværksted for både privat- og erhvervskunder.

I 2020 blev den daglige ledelse overtaget af sønnen Simon Hampen. Ved slutningen af året overtog vi Danmarks ældste og største Subaru-forhandler, Ejler Pedersen A/S i Herfølge, og samtidig blev der foretaget navneskifte af hele virksomheden til Hampen A/S.

Med skadecenter og autolakereri i Greve, bilforhandling og serviceværksted i Herfølge og partnere inden for finansiering og forsikring kan Hampen A/S tilbyde både privat- og B2B-kunder en samlet løsning, der dækker 360 grader rundt. Dvs. lige fra salg, finansiering, forsikring og leasing af biler til service og udbedring af skader. Alt sammen på et meget højt niveau og med de bedste betingelser for kunderne.

Hos Hampen A/S vægter vi arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel højt. Vi optimerer løbende vores værksted og holder os ajour med det mest moderne udstyr og de nyeste teknikker. Vi er grundige med vores forarbejde, så vi kan levere et godt resultat og gøre vores kunder trygge og tilfredse, så de altid kører glade herfra.

Mere end 30 år med kunden i fokus har lært os, at vi aldrig er bedre end den seneste oplevelse, en kunde har med os. Derfor gør vi os umage hver eneste dag for at leve op til de høje forventninger, du som kunde med rette kan have til os.

Vores værdier

Trivsel

Medarbejderne er Hampen A/S’ vigtigste aktiv. Derfor vægter vi arbejdsmiljø og trivsel højt. Og vi sikrer, at medarbejderne altid er opdateret med det mest moderne udstyr og de nyeste teknikker, ligesom vi løbende trimmer og optimerer vores værksted.

Mangfoldighed

Mangfoldighed i baggrund, alder og køn ser vi som en styrke. Og vi gør en dyd ud af, at dette også afspejles i sammensætningen af medarbejdere i administrationen og på værkstedet. Er du flittig, samvittighedsfuld og klar til at lære af de bedste – så kan du arbejde hos os.

Grundighed

Vi er grundige og omhyggelige. Vi stræber efter at levere et godt resultat og gøre vores kunder trygge og tilfredse – hver gang – så de altid kører glade herfra.

Certificeret Teslaværksted

Teslas køretøjer har en avancerede teknologi og aluminiumkarrosseri, som gør at uddannede karrosseriteknikkere med speciale i reparation af disse bør udføre reparationen. Det kan have fatale følger ved at skadesreparationer udføres af ikke uddannede personale.

Teslas høje krav til kvalitet og sikkerhed har gjort, at skadereparationer og lakering kun bør udføres af “Tesla Approved Body Shop”

Vores karrosseriteknikere har derfor været igennem Tesla internationale uddannelse med speciale i håndtering af køretøjernes avanceret teknologi og karrosseri opbygning.

Autoriseret KGM-forhandler

KGM er et af Sydkoreas tre største bilmærker, med historie helt tilbage til 1954.

Bilmærket har været en nøglespiller i udviklingen af Sydkoreas bilproduktion, med et dedikeret fokus på at levere pålidelige og innovative biler. Hovedkontoret er placeret i Pyeongtaek i Sydkorea. KGM har opnået stor succes på det globale marked. Bilmærket har omfattende distribution i Europa og resten af verden, og driver nu virksomhed i 126 lande. Som en del af deres ekspansionsstrategi, har KGM åbnet flere filialer rundt om i verden.

Autoriseret Subaru-forhandler

Subaru har sin egen niche på det globale bilmarked. Med kompromisløs teknologi og holdbarhed har det japanske kvalitetsmærke vundet mange loyale bilejere og høje salgstal i både USA og Europa. Også en del danskere sværger til Subaru, og nu skal endnu flere danske bilejere have mulighed for at opleve den komfort og sikkerhed, som Subaru repræsenterer. Med dramatiske prisfald herhjemme forudser vi, at flere vil få øjnene op for et japansk bilmærke, der byder på mere udstyr, bedre holdbarhed og enestående køreegenskaber.

Følg os på Facebook, Instagram og LinkedIn

Følg os på vores sociale kanaler, hvor vi viser en lidt anderledes hverdag fra vores bilforretning, serviceværksted, skadecenter og autolakereri. Her kan du hilse på nye og gamle medarbejdere, se vores nyeste udstyr, få tips og tricks til vedligeholdelse af din bil, se særlige tilbud, komme med ros og ris – og meget andet.